SOMMERHISTORIE

– på Møntergården

Her til sommer byder vi på ekstra mange aktiviteter i historiens tegn.
Du kan få det gode overblik her på siden, eller du kan kigge ind til os på Møntergården – og se hvilke muligheder der er på dagen. Vi har noget for enhver aldersgruppe.

Og husk: Det er gratis for børn under 18 år.

Skal du have familien med på historisk byvandring? Kan I lege jer tilbage til vikingetiden? Skal I udforske den spændende udstilling Fyn – Midt i Verden, og er I klar til at slippe fantasien løs i eventyrene fortalt af vores fortællerske?

Vild vikingevandring for hele familien

Træk afsted med det lille rullende vikingeskib ud i OdinsVi. Lad os undersøge vikingemarkedets varer, angribe vikingeborgen Nonnebakkens volde og tyde arkæologernes fund fra Odense i vikingetiden.

29. juni – 7. august , tirsdag og torsdag kl. 13–14

Det er gratis, men du skal reservere en billet her.
*Støttet af Odense Kommune*

Eventyrligt dukketeater

I det hyggelige lille gårdrum ved dukkemagerens værksted byder Svanen Dukketeater på forestillingen “Kejserens nye Klæder” og “Klods-Hans”.

28. juli – 2. august: Kejserens nye Klæder
kl. 11:00 – 11:30, samt 12:30-13:00.

4. – 8. august:
Klods Hans
kl. 11:00 – 11:30, samt 12:30-13:00.

Det er gratis – men du skal reservere en billet til Klods-Hans her og til Kejserens nye Klæder her. *Støttet af Odense Kommune*

Familieskattejagt om mordet på Knud den Hellige

Hvem dræbte Kong Knud af Danmark? Find den, der sladrede til oprørerne – og hjælp med at finde den skyldige!

29. juni – 7. august, alle dage kl. 11–15

Hent et skattekort på Møntergården fra 29. juni, og download Useeum app til din mobil.

Man kan slå sin egen mønt, hvis man gætter gåden. Dette kan man gøre i tidsrummet 10-15. Efter kl. 15 får man udleveret en nyslået mønt.
Entré for voksne. Børn under 18 år er gratis.

Workshop: Vikinger og valkyrier

Lav din egen vikingehjelm i det kreative værksted. Sammen finder vi inspiration i vikingernes smykker og krigsudstyr.

29. juni – 9. august, alle dage, kl. 11–15
Entré for voksne. Børn under 18 år er gratis.

Byvandringer onsdag hver 14. dag

Odense er en gammel by, der gemmer på mange spændende fortællinger.
Kom med på byvandring sammen med vores museumsinspektør, arkæolog eller historiker – og bliv klogere på Odenses fascinerende historie.

17. juni, 1. juli, 15. juli og 29. juli, 12. august og 26. august, kl. 19–20.30. Find dem her – og få overblik over temaer og køb billetter !

Tag historien med ud i byen

Tag Møntergården i lommen og gå på digital vandring i byens tidligste historie – på alle tider af døgnet. På byvandringen får du viden om byens tidligste historie, som ligger skjult under fødderne på os. Undervejs kommer du forbi de steder, hvor man har fundet spor fra den tidlige by og genstande, som du kan se i Møntergårdens udstilling.

Download Useeum-appen og få historien på stedet. Her til Android og her til iOS.

Vi har samlet det hele i en pdf til dig her,
– så er det nemt at printe ud!

Se de specifikke åbningstider for vores udstillinger her, og få mere inspiration til vores aktiviteter og udstillinger her på siden.