JUL

på Møntergården

Vi glæder os i denne tid, for julestemningen har bredt sig på Møntergården. Her kan børn og voksne komme helt tæt på den ægte gammeldags jul fra 1800-tallet.

Alle gårdrummene på Møntergården emmer af gammeldags jul og hygge. Mellem de smukke historiske huse står grantræer, lys, stjerner og en kane og pynter så fint. Møntergårdens blå julemand sørger for at julestemningen er helt i top. Måske har han godter med til dig, hvis du skriver et fint brev til ham med snirkler og blækklatter.

Se mere nedenfor!

Få overblikket her

Mød Møntergårdens blå julemand
og skriv et flot brev.

På Møntergården kan du møde den gammeldags blå julemand i hans telt i den store gård. Her kan du skrive et flot brev med pen og blæk, som du enten kan give til julemanden, eller en du holder af.

4. – 5. december, kl. 11-16
11. – 12. december, kl. 11-16

Besøg Møntergårdens hyggelige julecafé

Her kan du købe et bredt udvalg af kager og skøn julepunch, og du har mulighed for at finde ro og lade julestress og julejag fordufte.

4. – 5. december, samt 11. – 12. december
Lørdag kl. 10 – 18
Søndag kl. 10- 17

Film-workshop med figurer fra “Familien Jul”

Film Fyn gæster Møntergården i anledning af julefilmen “Familien Jul og Nissehotellet”, som er optaget på fynske locations. Kom med til gratis drop in-workshop for børn og familier.

 Du møde en professionel dukkeanimator fra Aardman Animations, som har lavet “F for Får” og “Walter &Trofast”. De er specialister i modellervoksfilm.
HUSK din egen mobil!

Eller prøv den magiske green screen og oplev, hvor nemt du bliver en del af en scene fra filmen.

Du kan også nørkle med en lille, hyggelig krea-aktivitet, som gør dig klogere på, hvordan nisserne i filmen er en del af en meget gammel tradition.

4. – 5. december, kl. 11-14
11. – 12. december, kl. 11-1
4

Det er gratis!

Mød børnene fra filmen “Familien Jul”

Film Fyn gæster Møntergården i anledning af julefilmen “Familien Jul og Nissehotellet”, som er optaget på fynske lokationer – blandt andet i H.C. Andersens Barndomshjem.
Denne dag kan du som noget helt særligt møde nogle af børne-skuespillerne fra filmen og høre, hvordan det er at være børneskuespiller og optage julefilm.

Begrænset antal pladser – tilmelding kræves
– følg billetlinket her.
11. december, kl. 14-15

Kanonfotograf anno 1890 på Møntergården

Sæt hatten på skrå og besøg den kvindelige kanonfotograf Andrea. Her kan du få taget et flot sort-hvid miniportrætfoto lige som i 1890’erne – og få det med hjem. Måske du kan bruge det som sjovt julekort.

4. – 5. december kl. 11-16
11. – 12. december
kl. 11-16

*Pris for at få taget et billede: 10 kr. (kan betales med MobilePay ved fotografen)

Eventyrligt dukketeater

I Møntergårdens juleweekender byder Teatret Svanen på old school dukketeater med forestillingen “Kejserens Nye Klæder”.

Du kender sikkert H.C. Andersens skønne historie om to svindlere, en pyntesyg kejser, som bliver snydt, og et lille barn, der taler lige fra hjertet? Det er ren nostalgi !

De første to weekender i december, kan du opleve klassisk dukketeater.

4. – 5. december
kl. 10:30 – 11:00
kl. 12:30 – 13:00
kl. 14:00 – 14:30

11. – 12. december
kl. 10:30 – 11:00
kl. 12:30 – 13:00
kl. 14:00 – 14:30

Julestemning i Børnenes Baggård

På Møntergården i Børnenes Baggård kan du opleve julen som i 1890’erne.

Kom forbi snedkerens hyggelige lejlighed,hvor der er pyntet fint op til jul – lige som i 1890’erne. Sæt dig i de bløde møbler og leg dig tilbage til den gode gamle jul. Her er juletræet pyntet med gaver, trommer og flag og på bordet er der dækket op med fint porcelæn og lege-julekager.

2. – 30. december, tirsdag-søndag kl. 10-16

Fra Snedkerfruens køkken breder sig den skønneste duft af julens småkager. Kom forbi og få en god fortælling om julens kager og mad – og er du heldig, er der måske en smagsprøve.

4. – 5. december kl. 11-16
11. – 12. december
kl. 11-16

Ny-gammel gøgl i gaden

Oplev rendyrket gøgleri i ordets fineste forstand, når artister fra Dynamo Nycirkus gæster Møntergården i juleweekenderne.

På de rå brosten, helt uden scene og med meget få remedier leverer et hold gøglere – i ordets fineste forstand – vovede artisterier og nervepirrende numre som for over 100 år siden i en moderne fortolkning.
De tre artister er Luna Stockmar, Mathias Poelman og Jonas Hall Kriebaum, som alle kommer fra Dynamo Workspace og Nycirus.

4-5. december: kl 13-17
11-12. december: kl. 13-17

Tæl og vind

På Møntergården er der i år drysset et hav af julestjerner ned fra himlen, som pynter i alle vinduer. Hvor mange mon der er? Tæl, gæt og vind!

Skriv dit gæt ned – og i kassen ved billetsalget senest d. 19. december kl. 16 – så deltager du i vores julekonkurrence!

Vinderen bliver den, der kommer tættest på det rigtige antal.
Førstepræmien er et gavekort på 500 kr. til museumsbutikken, samt et årskort for 2 personer til Odense Bys Museer. Anden- og tredjepræmien vinder også et årskort!

*Alle tre vindere får direkte besked.

2. – 19. december tirsdag – søndag kl. 10-16

Skt. Knuds Herrekvartet synger julen ind

Kom i rigtig julestemning med smukke julesange sunget af Skt. Knuds Herrekvartet.

Under Møntergårdens store, røde æble synger fire sangere fra Skt. Knuds Kirkekor julen ind med sange som for eksempel: “Barn Jesus i en krybbe lå” og “Ding Dong Merrily on High”.

Lyt til de smukke toner, mens du nyder din kaffe i caféen eller bare holder en pause i forhallen

4. december, kl. 10:30 – 11:00, og kl. 12:00 – 12:30
5. december,
kl. 13:00 – 13:30, og kl. 14:30 – 15:00
11. – 12. december, kl. 13:00 – 13:30, og kl. 14:30 – 15:00

Fællessang

To artister lader julens sange flyde i Møntergårdens smukke gårdrum i løbet af dagen – vil du synge med?

En gammel kærre, to artister, et håndsving, et skønt juletableau, to julenisser og en håndfuld julesange – det er opskriften på ren julehygge!
Når du møder dette lille “optrin” i Møntergårdens hyggelige gårdrum er det bare med at stoppe op – og måske være med til en enkelt julefællessang i det fri.

4-5/12, samt 11-12/12
Fællessangen foregår som pop up-optrin på
forskellige tidspunkter mellem kl. 11.30 og 17

Julesparegrisen

Kan du finde Møntergårdens store, lyserøde julegris? – Så kan du fodre den med mønter, som triller ned i dens mave!

Alle pengene går til Dansk Folkehjælp og udsatte børnefamilier i Danmark.

2. – 16. december tirsdag – søndag kl. 10-16

Poetisk trådtrylleri

Det tyndeste, hvide garn bliver til flotte, poetiske mønstre, når knipledamerne viser deres smukke gamle håndværk frem
Besøg de dygtige knipledamer i Pernille Lykkes boder, og se hvordan de kan lave julepynt af den fineste hvide tråd, og få en snak om det gamle håndværk. Det er næsten julemagi!’

4. – 5. december kl. 11-15
11. – 12. december
kl. 11-15

Støb julelys til de mørke timer

I Børnenes Baggård støber vi fine juletræslys på gammeldags facon.
Kom forbi lysestøberne og se, hvordan man i gamle dage lavede lys til at sætte på juletræet, og få en snak om julelys og julehygge. (*Børnene kan være med til noget af processen, men laver ikke et lys til at tage med hjem).

4. – 5. december kl. 11-16
11. – 12. december
kl. 11-16

Julekort og juleleg

Hvis du besøger vores fine gårddrum i december, kan du stikke hovedet lige ind i historien og være med til at holde en gammel tradition ved lige.

I vores gårdrum har vi opstillet to mega-julekort, som er kopier af julekort fra 1913 og 1921. De har sjove, klassiske nissemotiver, og du kan blive en af nisserne. De første danske julekort blev solgt og sendt i Danmark i 1870’erne, men nu 150 år senere, er traditionen næsten ved at dø ud.

Du kan også udfordre familien til gamle julelege. Kan du kaste, så dåserne ramler ned med et rabalder? Kan du slå søm i blokken hurtigere end din mand? Og hvem kan løfte den tungeste spand?

2. – 30. december tirsdag-søndag kl. 10-16.