Historisk sommerskole

Vil du have en unik sommeroplevelse fyldt med historie, udforskning og eksperimenter? Så er sommerskole på Møntergården sikkert noget for dig. Her får du mulighed for at stikker hænderne i fortiden og lege dig ind i en sjov og anderledes hverdag, end du plejer.

Livet i 1890’erne

Vær med til at undersøge hvordan det var at være barn i 1890’ernes Odense i Børnenes Baggård? Er det svært at lave mad på et brændekomfur? Hvordan vasker man sit tøj? Var skoledagen meget anderledes end i dag?

Det og meget mere kan du udforske sammen med os, når vi afprøver hyggelige håndværk, leger sjove gamle lege og prøver kræfter med arbejdssysler som børn var med til i 1890’erne.

Hver dag byder på nye og alsidige aktiviteter, så det er muligt at tilmelde sig en eller flere dage.

Praktisk information

Tidspunkt: Uge 27 tirsdag til torsdag kl. 09:30 til 15:00

Alder: 7-11 år

Pris: 250 kr. pr. dag inkl. forplejning

Det er muligt at deltage én eller flere dage.

For tilmelding og spørgsmål, kontakt formidlingsdesigner Christine Sonne-Jensen på chson@odense.dk